Hurtigsøgning

USA er landet med de mange golfbaner. Uanset hvor man bevæger sig i dette store land, finder man et utal af golfbaner, med alt lige fra fantastiske konstruktioner og superbaner til små hyggelige lokale klubber. Der er naturligvis områder, hvor der er lidt længere mellem golfbanerne, men det er mere undtagelsen end reglen – med mindre man befinder sig langt væk fra byerne, i de mange øde og i øvrigt smukke områder som USA også byder på.


Golf i USA er jo mange ting, og selvom der er et kæmpe udbud af spændende baner overalt i ”Guds eget land”, er der dog en del klimatiske begrænsninger i de nordlige dele af USA samt i de højere beliggende områder. Der er næsten 20.000 golfbaner i hele USA, heraf finder man mere end 1000 alene i Florida, der er næsten 1000 i Californien, mere end 800 i hver af staterne Michigan (Chicago-området), New York og Texas. Samtidig er gæstfriheden I USA generelt meget stor, og når man besøger klubberne kan man altid være sikker på en god og venlig modtagelse.

I GO-TO-GOLF kan vi arrangere golfrejser til de fleste områder af USA, og her på websiden finder du - indtil videre - udelukkende oplæg på golfrejser til Florida. Drømmer du om andre steder i USA, så kontakt endelig vores golfeksperter, og vi kommer gerne med et uforpligtende oplæg. Send en mail ved at klikke her

    Pakkerejser